Skræddersyet outplacement forløb
Competencehouse tilbyder et skræddersyet outplacement forløb, som er designet til at støtte dig i en kritisk periode i dit arbejdsliv, hvor du står over for et jobskifte.
Uanset om dit skifte er frivilligt eller ufrivilligt, er vi her for at sikre, at overgangen sker på den bedst mulige måde, og at du er rustet til at tage det næste vigtige skridt i din karriere.
Vores erfarne konsulenter arbejder tæt sammen med dig for at skabe et personligt tilpasset forløb, der afspejler dine individuelle behov, ønsker og mål. Dette sikrer, at du får den rette vejledning og støtte, uanset hvilken retning din karriere tager.
Vores outplacementforløb har flere mulige moduler, som hver især fokuserer på specifikke aspekter af jobskiftet og karriereudviklingen.
Vi forstår, at enhver karrieresituation er unik, og derfor tilbyder vi en fleksibel tilgang, der tilpasses dine særlige omstændigheder og behov.
Forløbet starter med en grundig indledende samtale, hvor vi afdækker dine styrker, værdier og mål, samt hvilke udfordringer du måtte stå overfor.
Dette danner grundlaget for valget af dit videre forløb, hvor vi fokuserer på at skabe klarhed omkring dine ønsker, muligheder og potentialer.
Ikke bare et andet job - det rigtige job
Et af de centrale moduler i vores forløb handler om at identificere dine kompetencer og overføre dem til nye karrieremuligheder.
Vi hjælper dig med at få indsigt i, hvordan dine erfaringer og færdigheder kan anvendes i andre brancher eller jobtyper, og hvordan du bedst kommunikerer disse i din jobsøgning.
Dette modul inkluderer også vejledning i udarbejdelsen af et stærkt CV og en overbevisende ansøgning, som præcist afspejler dine kvalifikationer og matcher de krav, som arbejdsmarkedet stiller.
Jobsamtalen
Et andet vigtigt modul i vores outplacement forløb er træning i jobsamtaleteknikker.
Vi forbereder dig grundigt på, hvordan du kan præsentere dig selv bedst muligt under en jobsamtale.
Dette inkluderer både den verbale kommunikation samt kropssprog og signaler, så du fremstår professionel, selvsikker og troværdig.
Vi tilbyder også sparring på, hvordan du kan tackle de svære spørgsmål, som ofte opstår under jobsamtaler, og hvordan du kan vende potentielle svagheder til styrker.
Brug dit netværk
Derudover er der også mulighed for at bruge vores modul, der fokuserer på netværksstrategier og brugen af sociale medier i jobsøgningen. Hvor vi også vejleder dig i, hvordan du effektivt kan udvide og aktivere dit professionelle netværk, samt hvordan du kan bruge platforme som LinkedIn til at øge din synlighed og tiltrække relevante jobmuligheder.
Få en gratis og uforpligtende snak med en af vores konsulenter.
Hos Competencehouse er vi dedikerede til at hjælpe dig med at komme videre i din karriere med fornyet selvtillid og klarhed.
Vores outplacement forløb tager udgangspunkt i dine ønsker, dit fokus og forløbet er mere end blot vejledning; det er en investering i din fremtid.
Afhængig af hvordan vi griber dit forløb an og hvor mange moduler, du ønsker, er startprisen 5.000,- kr. ekskl. moms. Vi aftaler selvfølgelig pris og forløb fra starten af, så du ved, hvad du har at forholde dig til.