LUS

LUS-samtale

LUS-samtalen - også kaldet lederudviklingssamtalen - er mellemledernes MUS. Lederudviklingssamtalen er en årlig samtale mellem en leder og lederens overordnede. LUS bør holdes før lederen holder MUS med sine medarbejdere, så det input, lederen får fra sin overordnede, kan indgå i lederens MUS-samtaler.

Dialogen i LUS fokuserer på lederens samlede performance, ledelsesudøvelse og udvikling. I mange LUS vurderer lederen og/eller lederens overordnede, i hvilken udstrækning lederen opfylder virksomhedens forventninger til strategisk ledelse, faglig ledelse, driftsledelse og medarbejderledelse.

Forventningerne til lederens performance, udvikling samt evt. lønudvikling afstemmes.

Leder til leder dialogen resulterer i et fælles billede af, hvilke udviklingsområder lederen skal fokusere på og hvilke konkrete udviklingsaktiviteter, lederen skal gennemføre. Der oprettes en udviklingsplan, der afspejler dette.

LUS er som MUS opdelt i en dialog, der ser på året, der er gået og på en egentlig udviklingssamtale, der typisk fokuserer på strategisk ledelse, faglig ledelse, driftsledelse og medarbejderledelse. LUS afsluttes med udarbejdelse af en udviklingsplan.